10
10
 ledige stillinger på Tandlaegejob
230
230
 ledige stillinger i profiljob netværket
Gem annonce
Ballerup Kommune

Ballerup Kommune

|
Indrykket 01-04-2019

Daglig leder til center for Tandregulering i Ballerup, Egedal og Furesø kommune

Center for Tandregulering (CFT) søger en leder med specialtandlægebaggrund, som har lyst og evner til at lede og videreudvikle en moderne tandreguleringsklinik.

Stillingen lægger op til, at der er tid til både at være daglig leder og tid til at være i produktionen i en nogenlunde ligelig fordeling.

CFT er en fælleskommunal institution dannet af de tre kommuner Ballerup, Egedal og Furesø, med et behandlerteam på 22 ansatte fordelt på 11 klinikassistenter, 6 tandplejere, 4 specialtandlæger, hvoraf den ene af specialtandlægerne har funktionen som daglig leder. CFT dækker et geografisk område med ca. 32.000 børn og unge.

CFT er etableret i 2008, og er kendetegnet ved stor faglig ballast og stolthed, og en lyst blandt medarbejderne til løbende at udvikle kerneopgaven og løsningen af denne. Klinikken får god og positiv respons fra borgerne, og klinikken har til huse i lyse og ny-renoverede lokaler midt i Ballerup by.

CFT er fuldt digitaliseret med elektronisk journal (TMT), digital røntgen (Sideexis) og OnyxCeph 3 til analyser samt mulighed for digitale modeller (O3DM)

DU FÅR DET OVERORDNEDE ANSVAR FOR
Som daglig leder for CFT får du ansvaret for at sætte retning for den fortsatte udvikling og sikre en ambitiøs, koordinerende og sammenhængende indsats på det højt specialiserede tandreguleringsområde.

Det indebærer blandt andet:
  • fagligt ansvar for behandlingsplanlægning og behandlingsresultater i CFT
  • økonomisk overblik og overholdelse af budget
  • igangsætning af en proces hvor kerneopgaven skærpes og driften af klinikkens kerneydelser fortsat sikres og udvikles
  • at CFT videreudvikler og holder fokus på den gode service til borgerne.

LEDELSESOPGAVEN
Du skal:
  • have lyst og evne til at være en nærværende og anerkendende personaleleder med fokus på løbende kompetenceudvikling og fortsat udvikling af det gode arbejdsmiljø
  • være en synlig leder, der kender sit ansvar og står ved det, og er klar og tydelig i sin delegering af opgaver
  • være en stærk kommunikator og have lyst til at indgå i tætte dialoger og løsninger med CFTs mange samarbejdspartnere, bl.a. overtandlægerne fra de tre deltagende kommuner i løsningen af de faglige og driftsmæssige udfordringer, som opstår
  • have lyst til at videreudvikle en organisation med fokus på effektive arbejdsgange og hvor anvendelse af digitale løsninger er en naturlig del af hverdagen

Vi ser gerne at du har ledelseserfaring fra en lignende funktion, og at du besidder stærke samarbejdskompetencer og er klar og tydelig i din kommunikation. Vi ser også gerne at du har en åben og anerkendende ledelsesstil, hvor du ser involvering og medindflydelse som et stærkt aktiv i organisationens løbende udvikling.

DU KAN FORVENTE
En spændende lederstilling, hvor du har fokus på både den faglige og personalemæssige udvikling i hele CFT kombineret med tid til opgaver i produktionen. CFT har et positivt omdømme, og der er en stor faglig stolthed blandt medarbejderne. Du får gode muligheder for efter- videreuddannelse og du får en stor og alsidig samarbejdsflade både internt blandt de tre interessentkommuner og i forhold til eksterne samarbejdspartnere.

Du vil referere til overtandlægen i Ballerup Kommune, som du får mulighed for tæt sparring og samarbejde med, og din arbejdstid aftales nærmere i forbindelse med den konkrete ansættelse.

LØN OG ANSÆTTELSESVILKÅR
Løn og ansættelse ifølge gældende overenskomst efter principper om lokal løndannelse efter aftale med den forhandlingsberettigede organisation.

Vi forventer at du kan starte 1. august 2019.

YDERLIGERE OPLYSNINGER
Du er velkommen til at kontakte overtandlæge i Ballerup Kommune, Rikke Østergaard Reich, enten på mail rir@balk.dk eller på telefon 4477 3875 for yderligere oplysninger.

Imellem første og anden samtale indgår et testforløb.

Se og læs mere om stillingen på følgende link:
Se video
Stillings- og personprofil for daglig leder af CFT
Forretningsorden for bestyrelsen i Center for Tandregulering
CFT årsrapport 2016
CFT årsrapport 2017

ANSØGNINGSFRIST: 26. APRIL 2019
Første samtale den 6. maj 2019
Anden samtale den 15. maj 2019

Vi foretrækker, at du sender din ansøgning online. Klik på send ansøgning og vedhæft din ansøgning, dit CV og dit uddannelsesbevis.

Du har ikke knyttet nogen dokumenter til din ansøgning. Klik på 'OK' knappen nedenfor for at sende din ansøgning alligevel eller klikke på knappen "Annuller" og vedhæfte dokumenter, før du sender din ansøgning igen

Kontakt

Ballerup Kommune

Hold-an Vej 7
2750
Ballerup
Praktisk information
Oprettet:
01-04-2019
Udløber:
26-04-2019
Kviknummer:
LJA-72091879
Jobtype:
Fuldtid
Arbejdsområde:
Behandling og sundhed
Beliggenhed
Gem annonce
Lignende job
Vejen Kommunale Tandpleje
Syd- og Sønderjylland
Frist:
21-05-2019
Den Kommunale Tandpleje Struer
Midtjylland
Frist:
08-05-2019