Kontakt

Haderslev Kommune, Tandplejen

Adresse
Gåskærgade 28
6100
Haderslev
Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference
Haderslev Kommune, Tandplejen

Haderslev Kommune, Tandplejen

|
Syd- og Sønderjylland
|
Indrykket 04-05-2020

Tandlæge søges til Haderslev Tandpleje

Tandplejen i Haderslev Kommune søger en tandlæge på fuld tid med ansættelse 1. august 2020 eller snarest derefter. Du er også velkommen til at søge, hvis du kun ønsker deltidsansættelse.

I Tandplejen i Haderslev Kommune har vi et godt fagligt og kollegialt miljø, hvor vi prioriterer faglig sparring højt. Vores klinikker har en god standard, vi arbejder med TM-tand som journalsystem og anvender VisiQuick til røntgen.

I Tandplejen har vi gennemgået en strukturændring, så vi holder fokus på den faglige sparring og sørger for den fortsatte udvikling, både fagligt og som attraktiv arbejdsplads.

Du er velkommen til at ansøge, både som nyuddannet og som erfaren tandlæge.
    
Hvis du er nyuddannet, vil vi tilrettelægge et opstartsforløb, hvor du vil blive understøttet af en erfaren mentor, så du får en ordentlig og tryg opstart på karrieren.

Vi vil fortsat videreudvikle en tandpleje med høj faglighed, fokus på facilitering af sundhed, god service og gode arbejdspladser med en sund balance mellem disse hensyn.

Vi forventer dit positive bidrag til denne udvikling.

Du kan læse mere om Tandplejen her


Desuden kan vi tilbyde:

  • En spændende og afvekslende hverdag med mulighed for specialisering.
  • En stilling som passer godt til den travle børnefamilie og giver mulighed for et aktivt fritidsliv.
  • Mange gode og dygtige kollegaer og et arbejdsmiljø, hvor der er fokus på den faglige udvikling.
  • En lønindplacering efter gældende overenskomst med udgangspunkt i dine kvalifikationer og den opgavevaretagelse, der aftales.

Vi forventer, at du:
  • Sætter din faglighed højt og vil investere dig selv i fortsat faglig udvikling.
  • Møder vores borgere i øjenhøjde og med et positivt sind.
  • Vil bidrage med både engagement i vores patienter og i videreudvikling af vores tandpleje.


Haderslev Tandpleje servicerer 12.000 af kommunens ca. 56.000 borgere.
Omkring 11.500 af dem er børn og unge, resten er omsorgs- og specialtandplejepatienter.
Vi er 45 ansatte, fordelt på fire behandlingsklinikker og en samlet tandreguleringsklinik.

Vi bor i et naturskønt område strækkende sig fra Lillebælt og 60 km ind i Sønderjylland.
Vi har gode servicetilbud, et godt kulturelt tilbud og er trafikalt placeret lige syd for Trekantsområdet.

Vil du vide mere?                                                                                                           
Hvis du ønsker yderligere oplysninger om stillingsopslaget kan du kontakte overtandlæge Helle Svenning Jensen
på telefon 74 34 80 18, eller mail hesj@haderslev.dk.

Ansøgningsfrist:
Send din ansøgning, CV samt bilag via knappen Send ansøgning, senest søndag den 7. juni 2020 kl. 12.00.

Ansættelsessamtaler forventes afholdt løbende, dog senest den 16. juni 2020.

Om Haderslev Kommune
 
Haderslev Kommune er en værdibaseret organisation.
 
Vores fælles værdier ligeværdighed, enhed, tillid og trivsel er afsæt for både ledelse og samarbejde, og der er fleksibilitet og frihed til forskel, når vi løser vores kerneopgave.
 
Haderslev Kommune har indført røgfri arbejdstid. Medarbejdernes sundhed er i fokus og med røgfri arbejdstid vil vi beskytte medarbejdere mod tobaksrøg i arbejdsmiljøet, støtte medarbejdere, der gerne vil være røgfri, og sikre at nye medarbejdere og unge ikke begynder at ryge på arbejdspladsen.

Praktisk information
Oprettet:
04-05-2020
Udløber:
07-06-2020
Kviknummer:
LJA-80213617
Jobtype:
Fuldtid
Arbejdsområde:
Behandling og sundhed