Kontakt

Dragør Kommune

Adresse
Kirkevej 7
2791
Dragør
Telefon 51 57 77 01
Dragør Kommune

Dragør Kommune

|
Storkøbenhavn
|
Indrykket 28-09-2021

Genopslag - Klinikchef til Dragørs Kommunale Tandpleje

Vil du stå i spidsen for en god børne- og ungetandpleje, der kommer hele vejen rundt i en mindre kommune? En lille tandpleje, der har alle børne- og ungefunktioner i eget hus og som samarbejder tæt med andre afdelinger, der arbejder med børn og unge i kommunen.

Dragør Kommunes klinikchef har søgt nye udfordringer. Derfor søger Dragør Kommune ny klinikchef der kan fortsætte den positive udvikling i en topmoderne tandklinik.

Som klinikchef får du mulighed for at sætte et godt fingeraftryk på fremtidens tandpleje og deltage i processen om at færdiggøre implementering af nye arbejdsgange i Tandplejen.

Du vil blive mødt af engagerede medarbejdere, som brænder for deres fag og har fokus på god service for borgerne i Dragør.

Klinikchefstilling er en kombination af tandlægefaglige arbejde, ledelse og administration.

Som klinikchef vil du få ansvaret for

  • Tandbehandling af børn og unge
  • Daglig drift af tandplejen
  • Varetagelse af faglig, personalemæssig og budgetmæssig ledelse for to tandlæger og tre klinikassistenter
  • Formulering og udmøntning af retning og resultater for tandplejen
  • Udvikling af Tandplejen med fokus på faglighed og kvalitet
  • Budget ansvar for tandplejens øvrige opgaver i samarbejde med private aktører.

Vi forventer, at du

  • Har en tandlægeuddannelse
  • Har erfaring med at arbejde i børne- og ungetandplejen
  • Er en rutineret og håndværksmæssig dygtig tandlæge som kan arbejde selvstændigt og har erhvervet JUS
  • Har erfaring og interesse for ledelse
  • Har erfaring med budgethåndtering
  • Holder dig fagligt opdateret
  • Har gode kommunikative og pædagogiske evner
  • Har forventninger om høj faglighed, både i eget og medarbejderes arbejde, med fokus på sparring
  • Har visioner og evne til udvikling af tandplejen
  • Har mod på en travl og afvekslende hverdag
  • Lægger vægt på at motivere medarbejderne til at yde deres bedste og er med til at skabe et godt arbejdsmiljø
  • Er målrettet og sætter ære i at levere kvalitet i dit arbejde.

Vi tilbyder

  • En faglig interessant arbejdsdag
  • Engagerede og erfarne medarbejdere
  • Et rart arbejdsmiljø med fokus på gode resultater
  • Gode muligheder for faglig, ledelsesmæssig og personlig udvikling
  • Gode lederkolleger i afdelingen og i kommunen
  • Tværfagligt samarbejde og faglig sparring
  • God administrativ understøttelse fra kommunens stabsfunktioner.

Du bliver en del af ledergruppen i Center for Sundhed, Pleje og Rehabilitering, og du referer direkte til centerchefen her. Dragør Kommune lægger stor vægt på ledelsesudvikling internt i kommunen og opbygning af relationer, der fremmer gode løsninger til gavn for borgerne. Vi arbejder med digitalisering og værdsætter dialog i skabelse af sammenhæng og resultater for borgerne.
Omsorgstandplejen og specialtandplejen udføres af eksterne leverandører.

Dragør Kommunale Tandpleje omfatter ca. 3500 børn og unge fra 0-17 år. I august 2019 blev tandplejen samlet under ét tag. I den topmoderne klinik findes tre velindrettet behandlerrum. Vi anvender digitalrøntgen og TK2 som journalsystem, desuden har tandplejen egen panorama-, profil- og håndrøntgen.

Tandplejen prioriterer at understøtte børn og unges tandsundhed og udfører behandlinger af høj kvalitet.

Dragør Kommune har ca. 14.000 indbyggere, og den kommunale organisation har ca. 1.000 medarbejdere. Dragør er kendt for den gamle bydel, sit levende og aktive havnemiljø med fiskerbåde og fritidssejlere, Hollænderbyen og de mange skønne naturområder langs Amagers kyst.

I Dragør Kommunes arbejder vi efter det organisatoriske pejlemærke: Vi skaber i fællesskab den værdi, som vi ønsker for vores nærmeste. Dragør Kommune har røgfri arbejdstid.

Ansættelsesproces
Send din ansøgning med oplysning om uddannelse og tidligere beskæftigelse online nedenfor.

Vi kan vælge at gennemføre en personprofil i forbindelse med ansættelsesrunden og der vil blive taget reference før endelig ansættelse.

Stillingsbetegnelse

Klinikchef

Ansættelsesforhold

Stillingen er på 35 timer ugentlig

Virksomhedsoplysninger

Skoletandlplejen

Tiltrædelse

Hurtigst muligt

Kontaktperson

Centerchef Henrik Povl Eriksen, telefon 51 79 36 32 (dog ikke i uge 42)
Tandpleje, ledelse

Praktisk information
Oprettet:
28-09-2021
Udløber:
25-10-2021
Kviknummer:
LJA-82723857
Jobtype:
Fuldtid
Arbejdsområde:
Behandling og sundhed