Kontakt

Haderslev Kommune, Tandplejen

Adresse
Gåskærgade 28
6100
Haderslev
Haderslev Kommune, Tandplejen

Haderslev Kommune, Tandplejen

|
Syd- og Sønderjylland
|
Indrykket 08-10-2021

Tandlæge til Haderslev Tandpleje - barselsvikariat

Tandplejen i Haderslev Kommune søger, til et længerevarende vikariat, en barselsvikar for tandlæge 35 timer ugentligt med ansættelse 1. januar 2022 eller snarest derefter.


Du er også velkommen til at søge, hvis du kun ønsker deltidsansættelse.

I Tandplejen i Haderslev Kommune har vi et godt fagligt og kollegialt miljø, hvor vi prioriterer faglig sparring højt. Vores klinikker har en god standard, vi arbejder med Soltec-tand som journalsystem og anvender VisiQuick til røntgen.


I Tandplejen har vi gennemgået en strukturændring, så vi holder fokus på den faglige sparring og sørger for den fortsatte udvikling, både fagligt og som attraktiv arbejdsplads.


Du er velkommen til at ansøge, både som nyuddannet og som erfaren tandlæge. Hvis du er nyuddannet, vil vi tilrettelægge et opstartsforløb, hvor du vil blive understøttet af en erfaren mentor, så du får en ordentlig og tryg opstart på karrieren.


Vi vil fortsat videreudvikle en tandpleje med høj faglighed, fokus på facilitering af sundhed, god service og gode arbejdspladser med en sund balance mellem disse hensyn. Vi forventer dit positive bidrag til denne udvikling.

Du kan læse mere om Tandplejen på Haderslev Kommunes hjemmeside her.


Desuden kan vi tilbyde:

  • En spændende og afvekslende hverdag
  • En stilling som passer godt til den travle børnefamilie og giver mulighed for et aktivt fritidsliv
  • Mange gode og dygtige kollegaer og et arbejdsmiljø, hvor der er fokus på den faglige udvikling
  • En lønindplacering efter gældende overenskomst med udgangspunkt i dine kvalifikationer og den opgavevaretagelse, der aftales
  • Vi forventer, at du:Sætter din faglighed højt og vil investere dig selv i fortsat faglig udvikling
  • Møder vores borgere i øjenhøjde og med et positivt sind
  • Vil bidrage med både engagement i vores patienter og i videreudvikling af vores tandpleje
    Haderslev Tandpleje servicerer 12.000 af kommunens ca. 56.000 borgere. Omkring 11.500 af dem er børn og unge, resten er omsorgs- og specialtandplejepatienter. Vi er 43 ansatte, fordelt på fire behandlingsklinikker og en samlet tandreguleringsklinik.


Vi bor i et naturskønt område strækkende sig fra Lillebælt og 60 km ind i Sønderjylland. Vi har gode servicetilbud, et godt kulturelt tilbud og er trafikalt placeret lige syd for Trekantområdet.

Vil du vide mere?            
Hvis du ønsker yderligere oplysninger om stillingsopslaget kan du kontakte overtandlæge Helle Svenning Jensen på telefon 74 34 80 18, eller mail:hesj@haderslev.dk

Ansøgningsfrist
Send din ansøgning, CV samt bilag senest søndag den 14. november 2021 kl. 12.00.

Ansættelsessamtaler forventes afholdt løbende.

Om Haderslev Kommune
Haderslev Kommune er en værdibaseret organisation.

Vores fælles værdier ligeværdighed, enhed, tillid og trivsel er afsæt for både ledelse og samarbejde, og der er fleksibilitet og frihed til forskel, når vi løser vores kerneopgave.

Haderslev Kommune har røgfri arbejdstid. Medarbejdernes sundhed er i fokus og med røgfri arbejdstid vil vi beskytte medarbejdere mod tobaksrøg i arbejdsmiljøet, støtte medarbejdere, der gerne vil være røgfri, og sikre at nye medarbejdere

Praktisk information
Oprettet:
08-10-2021
Udløber:
14-11-2021
Kviknummer:
LJA-82776474
Jobtype:
Fuldtid
Arbejdsområde:
Behandling og sundhed