10
10
 ledige stillinger på Tandlaegejob
230
230
 ledige stillinger i profiljob netværket
Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference
Aarhus Universitet, Hovedområdet Health

Aarhus Universitet, Hovedområdet Health

|
Østjylland
|
Indrykket 28-01-2019

Klinikleder søges til Institut for Odontologi og Oral Sundhed, HEALTH, Aarhus Universitet

Har du erfaring med ledelse og klinikdrift, og er du visionær, handlekraftig og samarbejdsorienteret, så er vores stilling som klinikleder måske noget for dig?

Vi kan tilbyde et spændende og afvekslende job med mulighed for personlig og faglig udvikling samt sparring blandt sundhedsfaglige kolleger, undervisere og forskere. Som klinikleder indgår du i institutledelsen, og i det daglige koordinerer du driften af instituttets klinikfunktioner og understøtter samarbejdet mellem de forskellige fagområder og specialfunktioner.

Som klinikleder står du i spidsen for udvikling, drift og vedligeholdelse af instituttets klinikker, der anvendes til klinisk undervisning, patientbehandling og forskning.

ANSVARS- OG ARBEJDSOMRåDER
Kliniklederen refererer til institutlederen og har sammen med det øverste ledelsesteam (institutleder, institutsekretariatsleder og to viceinstitutledere) ansvaret for at sikre en velfungerende organisation, der arbejder visionært, lyttende og målrettet med at indfri instituttets visioner, mål og strategier. Kliniklederen er institutlederens nærmeste rådgiver på klinikområdet, deltager i ugentlige ledelsesmøder, strategiudvikling og udarbejdelse af budgetter.

Kliniklederen deltager i planlægning og koordinering af undervisnings- og forskningsunderstøttende opgaver på klinikkerne og medvirker til en tæt kobling mellem de to områder. Kliniklederen er personaleleder for tre driftsledere og har herudover ledelsesansvar for fire medarbejdere. Driftsområderne omfatter klinikreceptioner, sterilisationer, central- og øvelseslaboratorier, klinikker og det elektroniske patientjournalsystem. Kliniklederen har det overordnede ansvar for økonomi og budget for de nævnte områder.

Instituttet står over for et spændende projekt med at udarbejde nye studieordninger i de kommende år, og du vil som klinikleder blive ansvarlig for udviklingen af rammen for den kliniske undervisning, brugen af de fælles klinikfaciliteter og synergieffekter på tværs af uddannelserne i samarbejde med studie- og uddannelsesledere, undervisere og studerende.

Kvalitetssikring og udvikling
Kliniklederen har i det daglige ansvaret for, at Instituttets klinikker og laboratorier lever op til gældende lovgivning, og kliniklederen står i spidsen for at udvikle og implementere strategier til teknologiudvikling og rationel drift af alle klinikkens områder.

Kommunikation
Kliniklederen har ansvaret for, at væsentlige informationer fra klinikområdet bliver delt internt på instituttet og skal gennem dialog og medinddragelse sikre, at beslutninger hviler på det bedst mulige grundlag.

FAGLIGE KOMPETENCER
- relevant sundhedsfaglig uddannelse
- erfaring med ledelse og gerne en lederuddannelse
- erfaring med kvalitetsudvikling i klinikken

PERSONLIGE KOMPETENCER
- handlekraftig, visionær og samarbejdsorienteret
- helhedsorienteret, samlende og løsningsorienteret
- anerkendende og medinddragende ledelsesstil
- god til at lytte, inspirere og kommunikere
- flair for budgetlægning og økonomistyring
- kan fungere i et uddannelses- og forskningsmiljø med kompetente og selvstændige medarbejdere

OM INSTITUTTET
Du bliver en del af et velfungerende institut, der de seneste år har været præget af implementering af nyskabende og ambitiøse visioner. Du kommer til at arbejde i en rummelig og fleksibel organisation, hvor vi lægger vægt på åbenhed, dialog, samarbejde og et godt arbejdsmiljø. Der vil være mulighed for supplerende lederuddannelse.

Institut for Odontologi og Oral Sundhed (IOOS) blev skabt i 2016 som resultatet af en fusion mellem Skolen for Klinikassistenter, Tandplejere og Kliniske Tandteknikere (SKT) og Institut for Odontologi (IO). Instituttet varetager odontologisk forskning og udbyder fire uddannelser inden for det odontologiske fagområde: tandlæge, tandplejer, tandklinikassistent og klinisk tandtekniker. Instituttet har en stor klinisk aktivitet og udbyder efter- og videreuddannelse.

Forskningen er koblet tæt til uddannelserne, så undervisningen hviler på et forsknings- og videnbaseret grundlag og standarder for god klinisk praksis. Instituttet har omkring 650 studerende og elever og en medarbejderstab på 185 årsværk (325 medarbejdere).

Arbejdsstedet er Vennelyst Boulevard 9, 8000 Aarhus C.

Yderligere information
Stilling som klinikleder er med forventet tiltrædelsen den 1. april 2019 eller snarest herefter. Vi er åbne over for drøftelse af ansættelse på timetal mellem 30-37 timer ugentlig.

Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler d. 20. februar (1. runde) og d. 27. februar (2. runde) 2019. Der vil for ansøgere, der går videre til 2. runde blive anvendt lederprofiltest mellem de to samtaledatoer.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte institutleder Siri Beier Jensen, tlf. 93 50 85 25.

Formalia

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til overenskomst under hensyntagen til din sundhedsfaglige uddannelse (fx tandlæge, tandplejer, sygeplejerske, eller anden sundhedsfaglig uddannelse). 

Ansøgning

Ansøgningen skal vedlægges CV og angivelse af uddannelse (kopi af relevante eksamensbeviser). Anbefalinger/referencer kan uploades særskilt.

Ansøgninger, der indsendes på anden vis end via nedenstående online ansøgningsformular eller som modtages senere end ansøgningsfristen, vil ikke blive taget i betragtning.

Vejledning for ansøgere samt vejledning i udfyldelse af ansøgningsformular kan ses her.

Alle interesserede uanset personlig baggrund opfordres til at søge.


Ansøgningsfrist

Alle ansøgninger skal være lavet online og modtaget senest:

17.02.2019     
           

Aarhus Universitet er et fagligt bredt og forskningsintensivt universitet med høj kvalitet i uddannelse og forskning, og et stærkt engagement i samfundsudviklingen nationalt og globalt. Universitetet tilbyder et inspirerende uddannelses- og forskningsmiljø for 39.000 studerende og 8.000 medarbejdere (årsværk) med en årlig omsætning på 6,6 mia. kr. Læs mere på www.au.dk.

Kontakt

Aarhus Universitet, Hovedområdet Health

vennelyst Boulevard 9
8000
Aarhus C
Praktisk information
Oprettet:
28-01-2019
Udløber:
17-02-2019
Kviknummer:
LJA-70150862
Jobtype:
Fuldtid
Arbejdsområde:
Behandling og sundhed
Beliggenhed
Lignende job
Kalundborg kommunale tandpleje
Frist:
01-05-2019
Holbæk Kommunale Tandpleje
Frist:
22-04-2019