2
2
 ledige stillinger på Tandlaegejob
20
20
 ledige stillinger i profiljob netværket
Gem annonce
Aarhus Universitet, Hovedområdet Health

Aarhus Universitet, Hovedområdet Health

|
Østjylland
|
Indrykket 07-09-2021

Leder af Odontologisk klinikafsnit Aarhus Universitet

Handlekraftig og samarbejdsorienteret leder af tandlægeuddannelsens klinik undervisning søges til Institut for Odontologi og Oral Sundhed (Tandlægeskolen), Health, Aarhus Universitet.

Vil du være med til at præge udviklingen af tandlægeuddannelsens klinikundervisning og klinikdrift? Har du lyst til og mod på team- og personaleledelse,og kunne du tænke dig at være en del af  et uddannelses- og forskningsmiljø med kompetente og selvstændige medarbejdere? Institut for Odontologi og Oral Sundhed på Aarhus Universitets sundhedsvidenskabelige fakultet, Health, søger en leder af tandlægeuddannelsens klinikundervisning pr. 1. december 2021 eller snarest muligt derefter.

Stillingen er tidsubegrænset med et estimeret ugentligt timetal på 32 eller 37 timer efter aftale.  


Institut for Odontologi og Oral Sundhed
Du vil som leder af klinikundervisningen på tandlægeuddannelsen blive ansat på et internationalt anerkendt institut, hvor vi forsker i sundhed og sygdom i tænder, mund og kæber og uddanner studerende til at forebygge og helbrede sygdom og fremme sundhed i befolkningen.

Vi har et inspirerende internationalt forskningsmiljø med fokus på orofacial sundhed som en integreret del af almen sundhed. Vi dækker alle uddannelser inden for det orofaciale område fordelt på fire overordnede professioner: tandlæge, tandplejer, klinisk tandtekniker og tandklinikassistent med unik mulighed for at skabe synergi mellem uddannelserne og uddanne det samlede behandlerteam til sundhedsvæsenet.

På instituttet er vi cirka 300 medarbejdere og 650 studerende, og vores samarbejde bygger på respekt, tillid og anerkendelse. Du kan læse mere om instituttet her og om fakultetet her.  

Dine arbejdsopgaver
Lige nu er vi på instituttet i gang med en omfattende studieordningsrevision på tandlægeuddannelsen, hvor ønsket om styrkelse af undervisningssamarbejdet i det tandfaglige team er i fokus. Som leder af klinikundervisningen på tandlægeuddannelsen får du derfor en enestående chance for at være med til at udvikle og implementere den nye studieordning i det kliniske område.

Du vil være ansvarlig for instituttets kliniske undervisning af tandlægestuderende, og du vil have personaleansvar over for områdets kliniske undervisere. Dine opgaver vil veksle mellem personaleledelse, driftsorienterede her-og-nu opgaver og fremadrettede studierelaterede opgaver.

En af dine primære ledelsesopgaver vil være at understøtte en forskningsbaseret klinisk undervisning på tandlægestudiet med en tydelig kobling mellem den teoretiske og praktiske undervisning. Du forventes at nå dine mål gennem et tæt samarbejde, dels med forskningsmiljøerne, studieleder og studienævn, dels med de kliniske undervisere, der er tilknyttet den daglige praktiske undervisning på tandklinikken. 

I dit daglige arbejde har du et tæt samspil med kompetente kolleger og samarbejdspartnere. Dine opgaver vil som udgangspunkt bestå af:


  • Dagligt driftsansvar for klinikafsnittet med personaleledelse og koordinering
  • Undervisningsopgaver efter aftale
  • Kvalitetssikrings- og udviklingsopgaver i et tværfagligt samarbejde
  • Kommunikation til studerende og patienter 

 

Du refererer til kliniklederen, indgår i instituttets tværgående ledelse og er observatør i instituttets studienævn for odontologi.  



Dine kompetencer

Du er uddannet tandlæge med: 

  • Dansk autorisation og ret til selvstændigt virke
  • Solid klinisk erfaring inden for tandpleje, gerne kombineret med undervisningserfaring
  • Erfaring med/ lyst til personaleledelse og koordinering i et klinisk læringsmiljø
  • Som person har du gode samarbejdsevner, er engageret, selvstændig og imødekommende og evner at bidrage til et godt arbejdsmiljø.  


Spørgsmål til stillingen
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte klinikleder Birgitte Lüttge tlf.: +45 93521932.

Arbejdsstedet er
Institut for Odontologi og Oral Sundhed,
Vennelyst Boulevard 9,
8000 Aarhus C,
Danmark.

Vi forventer at afholde samtaler i uge 41.



Ansættelsesgrundlag
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og Akademikere i staten.
 

Ansøgning
Din ansøgning skal indeholde følgende: 

  • Ansøgning
  • Curriculum Vitae
  • Angivelse af uddannelse (kopi af relevante eksamensbeviser)
  • Referencer/anbefalinger kan uploades særskilt i e-rekrutteringssystemet


Vi henviser til fakultetets Vejledning for ansøgere. Aarhus Universitet vil være en attraktiv og inspirerende arbejdsplads for alle og ønsker en kultur, hvor hver enkelt kan udfolde og udvikle sig. Vi ser ligestilling og diversitet som en styrke og opfordrer derfor alle interesserede til at ansøge. Ansøgning sendes via Aarhus Universitets rekrutteringssystem, som kan tilgås under stillingsopslaget på Aarhus Universitets hjemmeside.  


Om Aarhus Universitet Aarhus Universitet er et fagligt bredt og forskningsintensivt universitet med høj kvalitet i uddannelse og forskning, og et stærkt engagement i samfundsudviklingen nationalt og globalt. Universitetet tilbyder et inspirerende uddannelses- og forskningsmiljø for 38.000 studerende og 8.000 medarbejdere med en årlig omsætning på 6,6 mia. kr. Læs mere på www.au.dk

Du har ikke knyttet nogen dokumenter til din ansøgning. Klik på 'OK' knappen nedenfor for at sende din ansøgning alligevel eller klikke på knappen "Annuller" og vedhæfte dokumenter, før du sender din ansøgning igen

Kontakt

Aarhus Universitet, Hovedområdet Health

vennelyst Boulevard 9
8000
Aarhus C
Praktisk information
Oprettet:
07-09-2021
Udløber:
30-09-2021
Kviknummer:
LJA-82625039
Jobtype:
Fuldtid
Arbejdsområde:
Behandling og sundhed
Beliggenhed
Gem annonce