12
12
 ledige stillinger på Tandlaegejob
359
359
 ledige stillinger i profiljob netværket
Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference
Struer Kommunale Tandpleje

Struer Kommunale Tandpleje

|
Midtjylland
|
Indrykket 16-04-2018

Tandlæge til Struer Kommunale Tandpleje

Tandplejen Struer - har du lyst til faglige og personlige udfordringer, ansvar og et job, som ikke kun giver plads til karrieren?

Vi søger medio august en fuldtids eller deltids tandlæge til Struer Kommunale Tandpleje. Du bliver del af en dynamisk arbejdsplads og får stor indflydelse på egen faglige og personlige udvikling. Vi er gode til at hjælpe hinanden, og så synes vi, at man også skal have det sjovt, når man er på arbejde.

Er du nyuddannet bruger vi tid og ressourcer på at hjælpe dig godt i gang med dit fag.

Lidt om stillingen og dine kompetencer
Tandplejen er samlet på vores moderne centralklinik i Struer samt en enkelt filial på Thyholm, der har åbent nogle dage om ugen. Vi er 15 medarbejdere - tandlæger, tandplejer og klinikassistenter - der leverer tandpleje til ca 4300 børn og unge samt 125 omsorgspatienter. Vi er en del af et fælleskommunalt orto-center, som udfører alle vores ortodontiske behandlinger. Vi har en velfungerende tandpleje med stigende tandsundhed.
Tandplejen arbejder behovsorienteret med vægt på forebyggelse og sundhedsfremme. Vi har et godt arbejdsmiljø og en uformel omgangstone i hverdagen.

Vi lægger vægt på, at du har en faglig interesse i at arbejde med både børn, unge og ældre. At din tilgang til arbejdet er kvalitetsbevidst, at du har lyst til kontinuerligt at udvikle dig både dine faglige og personlige kompetencer. Endelig ser vi meget gerne, at du har gode samarbejds- og kommunikationsevner.

Vi tilbyder
Du får kompetente og engagerede kolleger med lyst og vilje til at sikre de bedst mulige resultater. Du får mulighed for at bruge dine faglige og personlige kompetencer, og en arbejdsplads der prioriterer, at du bliver ved med at udvikle dem. Du får lov til at sætte præg på din egen faglige udvikling. Og skulle du få lyst til at tage del i nogle af ledelsesopgaverne, så er der også mulighed for det.

Vi tilbyder en attraktiv løn, der afspejler det ansvar, der ligger i stillingen. Der er arbejdsfri perioder med løn (årsnorm fuldtid på 1440 timer) og en pension på 21 %.

Endelig er Struer Lydens By, hvor der er masser af liv og mange interessante aktiviteter. Og så ligger vi midt i Danmarks skønneste natur lige ud til fjorden.

Der kører tog næsten til døren fra bl.a. Århus

Ansøgning og kontakt
Har du fået lyst til at vide mere om jobbet, så er du velkommen til at kontakte overtandlæge Diana Joel på telf.: 96 84 85 50. 
Du må også gerne tale med en af vores nuværende ansatte.

Løn- og ansætteIsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst mellem KL og Ansatte Tandlægers Organisation/TF.

Ansøgningsfrist onsdag d. 16. maj 2018 kl. 12.00, og vi holder samtaler i uge 21.

Der indhentes offentlig staffe- og børneattest på den person, som vi ønsker at ansætte.

Kontakt

Struer Kommunale Tandpleje

Gimsinghovedvej 13
7600
Struer
Praktisk information
Oprettet:
16-04-2018
Udløber:
16-05-2018
Kviknummer:
LJA-59296775
Jobtype:
Fuldtid
Arbejdsområde:
Behandling og sundhed
Beliggenhed
Beregn rute-/rejseplan
Lignende job