7
7
 ledige stillinger på Tandlaegejob
298
298
 ledige stillinger i profiljob netværket
Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference
Københavns Universitet Det Sundhedsfaglige Fakultet

Københavns Universitet Det Sundhedsfaglige Fakultet

|
Storkøbenhavn
|
Indrykket 25-02-2019

Uddannelsesleder til Tandklinikassistentuddannelsen

Skolen for Klinikassistenter og Tandplejere (SKT) på Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet søger en uddannelsesleder til Tandklinikassistentuddannelsen. Uddannelseslederen indgår i SKTs ledelsesteam, der fælles arbejder for at udvikle og virkeliggøre skolens, fakultetets og universitetets strategier og mål. Uddannelseslederen har ansvar for Tandklinikassistentuddannelsen.
 

Om SKT 
Kerneopgaverne på SKT er at uddanne Tandklinikassistenter og Tandplejere samt at medvirke til efter- og videreuddannelse af disse personalekategorier. SKT samarbejder med Tandlægeskolen og andre afdelinger på fakultetet. Skolen har hen ved 80 medarbejdere fordelt på 70 årsværk, til stadighed har skolen 400 elever og studerende. Skolens omsætning er på over 50 millioner kr. Tandklinikassistentuddannelsen og Skolepraktikordningen udgør hen ved halvdelen af skolens aktiviteter. SKT indgår mere end 300 uddannelsesaftaler om året.
 

Du får ansvar for
  • den daglige ledelse af Tandklinikassistentuddannelsen, skolens praktikcenter, efteruddannelse og undervisningen på Grønland den daglige personaleledelse af 23 medarbejdere 
  • at sikre høj faglig standard i uddannelsen samt sikre, den til stadighed er i overensstemmelse med gældende formelle krav og intentioner, herunder sikre korrekt elev- og uddannelsesadministration  
  • at arbejde på at udnytte skolens ressourcer bedst muligt, herunder fordeling af lokaler, udarbejdelse af undervisningsskemaer og planlægning af skoleperioderne 
  • pædagogisk udvikling og et godt læringsmiljø for eleverne 
  • at arbejde systematisk med evalueringer, kvalitetsdokumentation og rapportering af resultater 
  • løbende forbedringer og udviklingsprojekter, hvor du vil have rollen som tovholder 
  • at skabe og vedligeholde kontakt til eksterne institutioner eller miljøer lokalt, regionalt, nationalt og internationalt 
  • at bidrage til et godt arbejdsmiljø for de ansatte, så SKT forbliver en attraktiv arbejdsplads  

Du har 
  • relevant odontologisk uddannelse og omfattende erfaring fra faget 
  • oprigtig interesse for Tandklinikassistentuddannelsen  
  • solid erfaring med og lyst til personaleledelse  


Du er 

  • struktureret og analytisk med et veludviklet organisationstalent 
  • forandrings- og omstillingsparat og tager ansvar for at opnå resultater 
  • klar og tydelig i din kommunikation 
  • empatisk samt involverende, åben og positiv i din ledelsesstil 
  • god til at motivere andre og god til at samarbejde 
  • erfaren bruger af digitale værktøjer  

Vi tilbyder 
  • et alsidigt job med løbende driftsopgaver og kontinuerlig udvikling  
  • et job med stor selvstændighed og ansvar 
  • en arbejdsplads, hvor vi støtter hinanden og viser gensidig respekt, for vore forskellige kompetencer og personligheder  
  • gode udviklingsmuligheder og et godt arbejdsmiljø 
 
Hvis du vil vide mere, kan du kontakte skolechef Bo Danielsen bda@sund.ku.dk  tlf.nr.: 51 82 38 59 
 
Stillingen er fuld tid og ansættelse sker i henhold til statens overenskomst med den aktuelle organisation med mulighed for forhandling af tillæg efter kvalifikationer.  
 
Tiltrædelse: 1. juni eller snarest derefter.   
 
Send ansøgning, CV, dokumentation for uddannelse og evt. bilag elektronisk via Jobportalen  www.jobportalen.ku.dk


Ansøgningsfrist er den 18. marts 2019. Samtaler afholdes 25. marts og muligvis en 2. samtale 1. april 2019. 
 
 
Se yderligere på www.skt.ku.dk  
 
 
Københavns Universitet giver sine knap 10.000 medarbejdere muligheder for at udnytte deres talent fuldt ud i et ambitiøst, uformelt miljø. Vi sikrer traditionsrige og moderne rammer om uddannelser og fri forskning på højt internationalt niveau. Vi søger svar og løsninger på fælles problemer og gør ny viden tilgængelig og nyttig for andre.

Kontakt

Københavns Universitet Det Sundhedsfaglige Fakultet

Nørre Allé 20
2200
København N
Praktisk information
Oprettet:
25-02-2019
Udløber:
18-03-2019
Kviknummer:
LJA-71013223
Jobtype:
Fuldtid
Arbejdsområde:
Behandling og sundhed
Beliggenhed
Lignende job
Kerteminde Tandpleje
Frist:
26-06-2019
Guldborgsund Tandpleje
Lolland & Falster
Frist:
15-06-2019