9
9
 ledige stillinger på Tandlaegejob
31
31
 ledige stillinger i profiljob netværket
Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference
Sønderborg Kommune

Sønderborg Kommune

|
Syd- og Sønderjylland
|
Indrykket 27-09-2021

Tandlæge søges til Tandplejen i Sønderborg

Vi søger en tandlægekollega med lyst til at være en del af vores fagligt stærke og udviklende miljø.

Stillingen vil være på 28-35 timer ugentlig med ansættelse 1. december 2021, hvis muligt også inden.

Om Tandplejen Sønderborg Kommune
Tandplejen har 40 medarbejdere, heraf 7 tandlæger. Vi yder tandpleje til ca. 14.000 børn/unge og 300 omsorgspatienter. Al tandregulering varetages af private specialtandlæger, som har kontrakt med Sønderborg Kommune.

Tandreguleringshuset deler matrikel med klinikken i Sønderborg by, og vi har på den måde et tæt og givtigt samarbejde. Siden 2019 er Tandplejen organisatorisk placeret sammen med Sundhedsplejen i afdelingen Sundhed og trivsel for børn og unge. Et samarbejde vi ser mange muligheder i med henblik på at forbedre børn og unges tandsundhed og trivsel.

Vi prioriterer den faglige udvikling meget højt, både den sundhedsfremmende, forebyggende og behandlende indsats. Tandplejen er præget af engagerede medarbejdere med stor interesse for videreuddannelse og fokus på udvikling inden for en bred vifte af mere specielle områder.

Vi tilbyder ud over den normale fyldnings- og endodontibehandling bl.a. stålkronebehandling, kirurgi, hypnose, behandling med ætsbroer og narkosebehandling. Vi har tre moderne indrettede klinikker, der ligger i henholdsvis Nordborg, Gråsten og Sønderborg by. Der er tandlægebemanding på klinikkerne i Gråsten og Sønderborg by. Vi anvender TMTand journalsystem og Romexis til digital røntgen.

Hvis du er interesseret i en arbejdsplads med et godt arbejdsmiljø præget af læring, gensidig sparring og ønsket om at finde den bedste løsning til dagligdagens udfordringer, kan vi tilbyde et alsidigt og udfordrende job med afveksling i hverdagen. Vi har udviklet et grundigt introduktions program til nye medarbejdere, og du vil få tildelt en mentor, der sammen med de andre erfarne kolleger står klar til at assistere og hjælpe dig.

Vi forventer af vores nye kollega, at du

  • har interesse i at arbejde med børn, unge og med omsorgstandpleje
  • aktivt ønsker at bidrage til udviklingen af det faglige miljø
  • prioriterer faglig kvalitet og sætter pris på kollegial sparring
  • har gode pædagogiske evner, fx er tryghedsskabende og motiverende

Løn- og ansættelsesvilkår er efter gældende overenskomst. Det nøjagtige timeantal aftales til samtalen.

Ansøgning og tiltrædelse

Ansøgning og eksamenspapirer sendes via OFIR senest torsdag den 14. oktober 2021. Samtaler afholdes i uge 43.

Ved ansættelse indhentes straffe- og børneattest.

Fra januar 2020 har Sønderborg Kommune indført røgfri arbejdstid.

Vil du vide mere om stillingen, kan du kontakte overtandlæge Nanna Jürgensen på mail najr@sonderborg.dk  eller telefon 21 73 36 61.

Kontakt

Sønderborg Kommune

Praktisk information
Oprettet:
27-09-2021
Udløber:
14-10-2021
Kviknummer:
LJA-82718545
Jobtype:
Fuldtid
Arbejdsområde:
Behandling og sundhed
Beliggenhed