6
6
 ledige stillinger på Tandlaegejob
41
41
 ledige stillinger i profiljob netværket
Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference
Tandplejen Aarhus

Tandplejen Aarhus

|
Østjylland
|
Indrykket 12-01-2022

Afdelingstandlæge med speciale i forebyggelse i Tandplejen Aarhus

Om jobbet:
Her er en unik mulighed for dig, som har mange års erfaring med børne- og ungdomstandpleje, og som ønsker at bruge den erfaring i et større perspektiv.

Som afdelingstandlæge med speciale i forebyggelse er du med til at løfte Tandplejen Aarhus til et nyt niveau, når du udvikler vores metoder og kompetencer til at hjælpe byens børn og unge til at holde deres tænder sunde hele livet.

Afdelingstandlægefunktionen er normeret til 2 dage om ugen, men vi supplerer meget gerne ansættelsen op til fuld tid som børne- og ungetandlæge på en af vores klinikker.

Du er i høj grad med til selv at definere jobbet, men vi forestiller os, at:

  • Du opsøger selvstændigt den nyeste viden om caries, erosioner og forbyggende tiltag og tilrettelægger, hvordan Tandplejen Aarhus kan drage nytte af den viden

  • Du introducerer, understøtter og kompetenceudvikler Tandplejens medarbejdere i forebyggende, non-operativ og minimalt invasiv tandpleje, både tandfagligt, men også gerne inden for metoder til adfærdsændring

  • Du udvikler, gennemfører og evaluerer nye indsatser og projekter i tæt samarbejde med overtandlægen og vores udviklingsteam, som blandt andet består af en forebyggelseskonsulent og en kommunikationskonsulent, samt Tandplejens øvrige ledere og medarbejdere
     


Din profil:

  • Du brænder for sundhedspædagogik, forebyggelse og lighed i sundhed
  • Du har en nysgerrig og evidensbaseret tilgang til ny viden inden for Tandplejens kerneområder og tænder på at formidle den
  • Vi forestiller os at du har solid erfaring med børne- og ungdomstandpleje, og meget gerne viden og erfaring inden for sundhedspædagogik, undervisning og evt. forskning
  • Du anerkender dine kolleger i Tandplejen og formår at inddrage deres synspunkter og kompetencer i dit arbejde
    Du er god til at kommunikere både mundtligt og skriftligt


Derfor skal du vælge os:

  • Vi tilbyder et alsidigt job med mange udviklingsmuligheder.
  • Du gør en forskel for flere end 64.000 børn og unge samt flere hundrede kolleger i Tandplejen, når du sørger for et vigtigt fokus på forebyggelse
  • Du får en afvekslende hverdag i en udviklingsorienteret tandpleje, hvor alle dine kompetencer kan komme i spil
  • Du får gode kolleger og tæt samarbejde med ledere og medarbejdere i Tandplejen såvel som samarbejdspartnere i og uden for Aarhus Kommune
  • Du giver og får faglig sparring og kompetenceudvikling med fokus på forebyggelse for alle Tandplejens målgrupper: Børn, unge og voksne med særlige behov
     

Løn og ansættelsesvilkår:
Tiltrædelse 1. april eller efter aftale.
Løn og ansættelsesvilkår forhandles med udgangspunkt i grundløn for afdelingstandlæger.


Hvis du vil vide mere:
På tandplejenaarhus.dk kan du læse mere om de opgaver, vi løser.  
Du er også meget velkommen til at kontakte overtandlæge Mette Borum og høre nærmere om stillingen: mebo@aarhus.dk, tlf. 2160 4130.


Ansøgning
Send din ansøgning via knappen Ansøg - inkl. kopi af eksamensbevis og relevante bilag - så vi har den senest 1. februar.

Du får en kvittering på mail, når vi har modtaget din ansøgning.

Samtaler holder vi 4. februar i tidsrummet kl. 11-16.

En eventuel 2. samtale afholdes 9. februar fra kl. 14.

Vi glæder os til at høre fra dig.
 
 
Om Aarhus Kommune
Aarhus Kommune er Jyllands største arbejdsplads. 28.000 professionelle og passionerede kollegaer arbejder hver dag for, at vi er en god by for alle. Som ansat i Aarhus Kommune gør du visioner til virkelighed og skaber udvikling, fællesskab og trivsel. Her er der respekt for faglighed, plads til mangfoldighed og mulighed for udfoldelse. Vi har ambitioner for byen og for dig. Kom og vær med!

 
Leder- og medarbejderroller
I vedlagte link finder du de fælles Leder- og medarbejderroller i Aarhus Kommune:
https://aarhus.dk/job/den-attraktive-arbejdsplads/

De fælles leder- og medarbejderroller giver et blik på de forventninger, der stilles til dig, når du som leder eller medarbejder i Aarhus Kommune skal løse den fælles kerneopgave. Ved at synliggøre de forventninger, der stilles om du er leder eller medarbejder håber vi på, at vi sammen kan fastholde et godt arbejdsmiljø, en attraktiv arbejdsplads og en kultur med troværdighed, respekt og engagement
 

Kontakt

Tandplejen Aarhus

Grøndalsvej 2
8260
Viby J
Praktisk information
Oprettet:
12-01-2022
Udløber:
01-02-2022
Kviknummer:
LJA-83217602
Jobtype:
Fuldtid
Arbejdsområde:
Behandling og sundhed
Beliggenhed