5
5
 ledige stillinger på Tandlaegejob
21
21
 ledige stillinger i profiljob netværket
Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference
Det Nationale Sorgcenter

Det Nationale Sorgcenter

|
Syd- og Sønderjylland
|
Indrykket 05-07-2024

Det Nationale Sorgcenter søger en psykolog til børn, unge og familieområdet til vores afdeling i Vejle/Odense (Genopslag)

Vil du arbejde for, at sygdom og sorg ikke ødelægger børn og unges liv og har du lyst til at arbejde i en dynamisk organisation med en stærk faglig profil? Så er jobbet som psykolog i Det Nationale Sorgcenter noget for dig.

 

Det Nationale Sorgcenter er et videns-, kompetence- og behandlingscenter, som, med afsæt i den nyeste viden, udvikler og tilbyder behandling til mennesker, der er pårørende eller efterladte. Derudover står vi for kompetenceudvikling til fagprofessionelle. Vi søger en psykolog i en delt stilling mellem Vejle (ca. 2 dage) og Odense (ca. 3 dage), som skal varetage målgruppen børn, familier og unge, der har mistet en forælder eller søskende, eller som er pårørende til en syg forælder eller søskende.

 

Det Nationale Sorgcenter er i København og Vejle og vi har rådgivningsafdelinger Århus og Odense og vi er på landsplan 18 psykologer. Vi er en arbejdsplads med højt arbejdstempo og med en varieret opgaveportefølje med opgaver indenfor projektarbejde, udviklingsarbejde, undervisning og terapi.

 

Om stillingen

 

Som psykolog i Det Nationale Sorgcenter får du mulighed for at trække på mange forskellige psykologkompetencer, da du både indgår i behandlingsarbejde samt undervisningsopgaver og projektarbejde.

 

Behandlingsarbejdet omhandler både støtte til pårørende til alvorligt syge eller komplicerede sorgreaktioner hos efterladte og vil være en blanding af individuelle samtaler med forældreinddragelse, familiesamtaleforløb og gruppebehandling. Vi arbejder efter velafprøvede manualer men tilpasser samtidig vores behandling den enkelte klient.  Psykologgruppen er velfunderet indenfor mentaliseringsbaseret terapi.

 

Med jobbet får du 

  • Et meningsfuldt arbejde med en målgruppe, der indgår motiveret og engageret i behandlingen

  • Et fagligt og socialt stærkt psykologfællesskab, som kerer sig om hinanden og som man altid kan finde hjælp og støtte hos

  • En organisation i udvikling med mange forskellige projekter og med mulighed for varierede opgaver over tid

  • En arbejdsplads der prioriterer faglighed og herunder tid til faglig fordybelse og udvikling  

Vi søger dig der  

  • Gerne vil arbejde med børn, unge og familier i en vanskelig livssituation

  • Har erfaring med mentaliseringsbaseret terapi og interesse for andre psykologiske behandlingsmetoder

  • Trives med projekt- og udviklingsarbejde samt undervisningsopgaver

  • Trives i NGO arbejdet hvor faglige og forskningsmæssige argumenter altid er indlejret i og somme tider underlagt en praktisk, politisk og økonomisk virkelighed

Vi ser helst, at du er autoriseret og enten på vej til eller er godkendt som specialist, men sidstnævnte er ikke et krav. Alternativt at du har erfaring med at arbejde indenfor børne-, familie- og ungeområdet.

 

Dine arbejdsopgaver vil bestå af 

  • Individuel terapi med børn og unge op til 28 år

  • Gruppeterapi med børn og unge

  • Familieforløb

  • Undervisning og supervisionsforløb for fagprofessionelle, som i deres arbejde møder pårørende og efterladte.

  • Projektudvikling og projektarbejde

Ansættelsesvilkår

Stillingen er på 37 timer. Vi aflønner efter Statens takster.

 

Du skal forvente arbejde én dag om ugen til kl. 19, da vores gruppebehandling ligger sen eftermiddag af hensyn til klienterne.   

 

Arbejdsstedet har adresse Flegborg 6, Vejle og Dronningegade 23, Odense.

 

Vi opfordrer alle kvalificerede til at søge stillingen uanset etnisk baggrund, køn, seksuel orientering, handicap, religion eller alder.

 

Alle tidligere ansøgninger tages i betragtning til stillingen.

 

Ansøgningsprocedure

 

Du søger stillingen nedenfor ved at trykke på "Ansøg".

 

Deadline for ansøgning er d. 14. august 2024. Vi forventer at afholde første ansættelsessamtale d. 19. august. i Vejle og anden samtale d. 27. august i Odense.

 

Stillingen ønskes besat pr. 1. oktober 2024.

 

Hvis du ønsker yderligere informationer eller har spørgsmål til stillingsopslaget, er du velkommen til at kontakte vicedirektør Karina Madsen på tlf. 40 88 87 82 eller psykolog Marianne Bertelsen på tlf. 61357355.

Om os

 

Det Nationale Sorgcenter er et behandlings- videns- og kompetencecenter, som blev etableret i 2017 og bygger på Børn, Unge & Sorgs mangeårige erfaringer og succes. Missionen er at arbejde for, at sorg ikke ødelægger livet. Vi hjælper hvert år mere end 2.000 børn og unge, når alvorlig sygdom eller død rammer nærmeste familie. Vi har ambitioner om, at vores indsats resulterer i en endnu mere effektiv sorgbehandling af børn og unge. I 2019 påbegyndte behandlingen af ældre med komplicerede sorgreaktioner. Vi har evidens for, at vores arbejde ikke bare hjælper den enkelte, men også har en stor samfundsmæssig værdi. Vi har afdelinger i København, Vejle, Århus og Odense, hvor vi også har tilknyttet frivillige med egen tabshistorie. Vi indsamler, systematiserer og forankrer viden om komplicerede sorgreaktioner og arbejder desuden med at styrke og koordinere forskningen i evidensbaserede behandlingsmetoder og med at koble ny viden sammen med praktiske erfaringer.

 

Læs mere på www.sorgcenter.dk


Kontakt

Det Nationale Sorgcenter

Flegborg 6
7100
Vejle
Danmark
Praktisk information
Oprettet:
05-07-2024
Udløber:
14-08-2024
Kviknummer:
LJA-85579675
Jobtype:
Fuldtid
Arbejdsområde:
Behandling og sundhed,
Forskning og undervisning,
Psykiatri
Beliggenhed