6
6
 ledige stillinger på Tandlaegejob
13
13
 ledige stillinger i profiljob netværket
Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference
Svendborg Kommunale Tandpleje

Svendborg Kommunale Tandpleje

|
Fyn
|
Indrykket 30-08-2023

Har du lyst til at være tandlæge hos en af de bedste kommunale tandklinikker

En af vores dygtige unge tandlæger har søgt nye udfordringer i den anden ende af landet. Har du lyst til at overtage pladsen som tandlæge hos os? Vi syntes selv at vi har en af de bedste arbejdspladser, hvor opgaverne er mange, kollegerne er gode og rammerne er fine. Vi vil glæde os til at få dig som kollega hos os.

Allerede 1. december vil vi kunne sige velkommen til dig.

Hvem er vi?

Vi er en kommunal tandpleje som er centraliseret i et stort moderne klinikhus med 17 klinikrum.

Vi er 51 medarbejdere, der leverer tandpleje til 12.500 børn og unge samt 800 voksne.

Vi er en rummelig arbejdsplads såvel menneskeligt som fagligt. Vi sætter pris på at hjælpes ad i dagligdagen og værdsætter en positiv og forstående dialog.

Vi har som mål til stadighed at forbedre den enkeltes tandsundhed. Sundhedsfremme og forebyggelse er derfor højt prioriteret.

Som tandlæge hos os har du mulighed for at arbejde med hele spektret indenfor pædodonti og voksentandpleje. Der er derfor stor variation i behandlingerne, og du vil få mulighed for at udvikle dig indenfor dit foretrukne felt. Løbende efteruddannelse er en naturlig del af vores praksis.

Vi tilbyder narkosebehandlinger og du vil derfor have mulighed for at behandle egne patienter i denne målgruppe.

Vi har egen ortodontiafdeling med egen tekniker og favner derfor alle behandlinger i tandplejen. Vi lægger stor vægt på et sammenhængende patientforløb, hvor patienten altid er i centrum.

Hvem er du?

Vi håber, du brænder lige så meget for opgaverne i kommunal tandpleje, som vi gør.

Du har et højt fagligt behandlings niveau.

Du har et positivt livssyn, er nysgerrig og ser styrker i menneskers forskelligheder.

Du sætter fagligheden højt. Arbejder samvittighedsfuldt og omhyggeligt med et godt øje for sundhedsfremme, forebyggelse og non operativ cariesterapi.

Du er god til at samarbejde med brugere og kolleger og har gode kommunikative evner.

Vores kultur.

Vi arbejder i selvstyrende teams med høj grad af frihed drevet gennem selvstændige beslutningsprocesser naturligvis i harmoni med de øvrige teams og tandplejens ydre ramme. Det er vigtigt for os, at alle oplever sig betydningsfulde og medinddraget i hverdagen. Der er altid plads til din stemme og vi forventer du deler den med os. Til det hjælper vi hinanden med trygge og tillidsfulde relationer, så du trygt kan udfolde din faglighed og dig som den person du er.

Vi arbejder med frihed under ansvar i et fællesskab, hvor der er plads til forskellighed, kreativitet og udvikling.

Ønsker du at høre mere om Tandplejen, er du velkommen til at kontakte sundhedschef Anne Højmark på tlf. 22 16 58 29 eller mail: anne.jensen@svendborg.dk

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst. Ved ansættelse i denne stilling indhentes der børneattest.

Ansøgningsfrist: mandag den 2. oktober 2023.

Ansættelsessamtaler:  fredag den 13. oktober 2023.

 

Velkommen til Svendborg - Øhavets hovedstad!
Svendborg har en suveræn beliggenhed midt i den skønneste natur, på kanten af det Sydfynske Øhav og med en mini-metropol, der byder på det hele. Vi tøver ikke, når vi med stolthed kalder Svendborg for Fyns kulturhovedstad. Vi har en charmerende bymidte og livlig handelsby med teatre og museer samt et rigt foreningsliv. Vores dagtilbud og folkeskoler er i top og med særligt fokus på bevægelse og sport, og vi har flere videregående uddannelser, som snart samles i et attraktivt uddannelsesmiljø ved havnen. Svendborg er placeret midt i landet med en halv time til Odense og under to timer til København og Århus. Svendborg er med sine godt 59.000 indbyggere Fyns andenstørste kommune.

Kontakt

Svendborg Kommunale Tandpleje

Toldbodvej 17
5700
Svendborg
Praktisk information
Oprettet:
30-08-2023
Udløber:
02-10-2023
Kviknummer:
LJA-85062431
Jobtype:
Fuldtid
Arbejdsområde:
Behandling og sundhed
Beliggenhed