Kontakt

Randers Kommunes Tandpleje

Adresse
Biografgade 3
8900
Randers
Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference
Randers Kommunes Tandpleje

Randers Kommunes Tandpleje

|
Østjylland
|
Indrykket 14-09-2023

Overtandlæge til Randers Kommunes Tandpleje

Bliver du motiveret af at være med til at fremme trivsel og livskvalitet gennem forebyggende og behandlende tandpleje? Er du en erfaren og visionær leder, som vægter høj faglighed, samarbejde og involvering. Har du lyst til at stå i spidsen for en moderne og velfungerende tandpleje? Så er det dig vi søger til den ledige stilling som leder for Randers kommunes tandpleje.
 

Om Tandplejen i Randers Kommune
Den kommunale tandpleje i Randers kommune er en moderne veldrevet tandpleje med topkvalificerede og motiverede medarbejdere, som er vant til en høj grad af uddelegering, selvstyre og fagligt ansvar for alle faggrupper. Tandplejen er bevidste om at fremme en stadig udvikling på alle niveauer, ligesom der er stort fokus på efter og videreuddannelse

Tandplejen har gennem de seneste år gennemført en ny klinikstruktur med samling og modernisering af klinikkerne på lige nu 6 forskellige lokationer. Vi forventer i løbet af det næste år at være på plads med klinikstrukturen.
Tandplejen har prioriteret at anskaffe nyt og fremtidssikret udstyr, som kombineret med et højt
efteruddannelsesniveau faciliterer, at vi kan varetage langt de fleste af Tandplejens opgaver i eget regi.

Der er aktuelt 67 ansatte, men med udsigt til at vokse i de kommende år, i takt med det stigende indbyggertal og den nye målgruppe med de 18-21-årige.


Randers Kommunes Tandpleje omfatter

  • Børne- og ungdomstandplejen (ca. 21.500 patienter)
  • Omsorgstandplejen (ca. 200 patienter)
  • Specialtandplejen (ca. 500 patienter)
  • Socialtandplejen (ca. 100 patienter)



På tværs af de forskellige målgrupper er det Tandplejens fælles formål, at fremme trivsel og livskvalitet gennem forebyggende og behandlende tandpleje, tilpasset den enkeltes behov. I den forbindelse har vi udviklet tandplejens egen Randers model. Vi dækker alle områder indenfor den kommunale tandpleje og har hjemtaget narkosebehandlinger og kirurgi.

Tandreguleringsafdelingen har med uddelegering til højt uddannet personale, stabilitet og fleksibilitet, formået at undgå ventelister.

Tandplejen er organisatorisk forankret i Sundhed som er en del af Sundhed, Kultur og Omsorgs forvaltningen. Overtandlægen refererer til sundhedschefen og er en del af ledergruppen i sundhed, som omfatter sundhedspleje, sundhedsfremme og forebyggelse, rehabilitering og syns- og høre samarbejde. Ledergruppen samarbejder blandt andet om tværgående sundhed og ledersparring.

Som leder i Randers kommune bliver du aftaleholder med det politiske udvalg for dit område. Du kan læse mere om Tandplejens aftalemål her Randers Kommunes Tandplejes aftalemål.

Tandplejen er i dag organiseret i selvstyrende teams, en række samarbejdsfora og overtandlægen. Vi er i gang med at se på organiseringen og vurdere om der er behov for justeringer. Det forventer vi at have et bud på i oktober måned.


Ledelsesopgaven

  • Du er tandplejens centrale ledelsesmæssige holdepunkt og sikrer den røde tråd for en organisation med kompleks lovgivning, mange forskelligartede opgaver og en fysisk placering på forskellige matrikler.
  • Du har det økonomiske og personalemæssige ansvar for tandplejen og sikrer budget i balance.
  • Du inspirerer og sætter strategisk retning, har fingeren på pulsen i forhold til udviklingen indenfor kommunal tandpleje og understøtter udvikling i tæt involvering og samarbejde med dine medarbejdere.
  • Du er tandplejens ansigt udadtil i samarbejdet med eksterne samarbejdspartnere og interessenter, de private tandklinikker samt andre dele af sundhedsvæsenet.
  • Du indgår i ledergruppen i sundhed og er ansvarlig for tværgående samarbejde på sundhedsområdet



Vi lægger vægt på at du:  

  • Er uddannet tandlæge og har god indsigt/viden i alle specialer, gerne kombineret med en lederuddannelse.
  • Er en erfaren leder og at du har erfaring med økonomistyring.
  • Er en målrettet og engageret leder, som kan sætte strategisk retning.
  • Har erfaring med ledelse gennem en åben, reflekteret og transparent ledelsesstil.
  • Vægter tillid, loyalitet og godt humør.
  • Har fokus på et respektfuldt og effektivt samarbejde med de forskellige faggrupper til gavn for patienterne.
  • Er ambitiøs på tandplejens vegne og engageret i udviklingen af driften og faglighed.
  • Lægger vægt på et godt fysisk og psykisk arbejdsmiljø med rum til kompetenceudvikling af alle faggrupper i det daglige.
  • Kan motivere tandplejens ansatte med både tydelighed og empati.
    Besidder gode samarbejdsevner.
  • Har en anerkendende og konstruktiv tilgang kombineret med et positivt menneskesyn.


Løn og ansættelsesvilkår

Løn- og ansættelsesvilkår sker i henhold til gældende overenskomst mellem KL og ATO/TF.
Tiltrædelse er pr. 1. januar 2024.

Vi indhenter offentlig straffeattest og børneattest på den kandidat vi ansætter.

Ansøgningsfrist
Vi glæder os til at modtage din ansøgning og CV senest fredag den 20.oktober.
Ansættelsesforløbet vil indeholde to samtalerunder. Vi afholder 1. samtale den 7. november og 2. samtale den 20. november. For de kandidater, der går videre til 2. samtale, vil der blive lavet en personprofil, hvor tilbagemelding vil foregå 14. november.

Har du spørgsmål

til stillingen, er du velkommen til at kontakte sundhedschef Christina Breddam på telefon 89 15 13 68 eller specialtandlæge Milo Kirk på telefon 21 81 02 22.

Du kan læse mere på Randers Kommunes tandplejes hjemmeside Randers Kommunes Tandpleje og på Randers Kommunes hjemmeside Randers Kommune, hvor du også kan læse om kommunes strategiplan, ledelsesgrundlag m.m.

Tandplejens vision Vi skaber sammen de bedste sundhedsresultater, fordi vi tør sætte fokus på dig, dine behov og kompetencer



 

Randers Kommune er blandt landets største. Hver dag går 9000 dygtige og engagerede kollegaer på arbejde for, at vi er en god kommune at vokse op, leve og arbejde i. Som ansatte i Randers Kommune gør vi byrådets visioner til virkelighed, og med afsæt i den højest mulige kvalitet skaber vi sammen udvikling og fællesskab. Vi har fire værdier ordentlighed, ligeværdighed, udvikling og frihed. Værdierne er vores fundament og drivkraft. Vi gør os hver dag umage for at involvere kommunens knap 100.000 borgere og orientere os mod vores brugere. Vi har høje ambitioner også for dig.

Praktisk information
Oprettet:
14-09-2023
Udløber:
20-10-2023
Kviknummer:
LJA-85076638
Jobtype:
Fuldtid
Arbejdsområde:
Behandling og sundhed,
Ledelse