Kontakt

Den kommunale Tandpleje, Roskilde Kommune

Adresse
Stændertorvet 1 B
4000
Roskilde
Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference
Den kommunale Tandpleje, Roskilde Kommune

Den kommunale Tandpleje, Roskilde Kommune

|
Midtsjælland
|
Indrykket 15-11-2023

Specialtandlæge søges til tandregulering

Tandplejen i Roskilde Kommune søger en dygtig og rutineret specialtandlæge på fuld tid (35 t. pr. uge) med opstart 1. februar 2024 eller snarest derefter.

Roskilde Kommunale Tandpleje består af 55 medarbejdere, der er fordelt på 10 enheder i Roskilde. Vi leverer tandpleje til 19.000 børn og unge i alderen 0-21 år samt knap 600 patienter i vores omsorgs-, special -og socialtandpleje.

Tandreguleringsklinikken ligger centralt i Roskilde og er en større klinik med 7 units og moderne udstyr inkl. 3D røntgen. Vi benytter Solteq journalsystem og Romexis røntgen.


Tandreguleringen er normeret til 2,0 specialtandlæger og pt har vi 6 rutinerede, dygtige og veluddannede klinikassistenter. Roskilde kommunale Tandpleje er, som landets øvrige kommunale tandplejer, ramt af manglende personalekapacitet.

Det betyder, at vi i en periode har samarbejdet med specialtandlægekonsulenter for at løse vores opgave med at kunne tilbyde tandreguleringsbehandling til Roskilde kommunes borgere. Du vil derfor skulle indgå i et samarbejde med specialtandlægekonsulenter.


Derudover vil du indgå i samarbejde med overtandlægen og den øvrige tandpleje og du vil deltage i decentrale visitationer på vores klinikker. Der vil være mulighed for at arbejde med ganeskruer (PSM) og for hjemmearbejde ved udarbejdelse af behandlingsplaner m.m.

 

Særligt for stillingen:

  • Medvirken til planlægning af afdelingens daglige drift, udarbejdelse af delegationsskemaer og faglige procedurer.
  • Kontakt til vores samarbejdspartnere omkring tandregulering, f.eks. regionstandplejen, tandlægeskoler, teknikere, Tand Mund og Kæbekirurgisk afdeling samt private specialtandlæger.
  • Undervisning og vejledning omkring tandregulering til tandplejens medarbejdere.
  • Du trives i et samarbejde præget af gensidig tillid, respekt og ordentlighed. Du forstår at skabe tydelighed, tryghed og retning for afdelingen og sætter en ære i at finde veje og løsninger med tandplejens ledelse.



Roskilde Kommunale Tandpleje kan tilbyde dig et attraktivt job med mange spændende udfordringer. Vi har fokus på høj faglighed og kvalitet og på at levere en god service til vores patienter. Vi vægter faglig sparring på tværs af enheder og faggrupper, uddannelse og sætter udvikling af den enkelte medarbejder højt.

Vi ønsker samtidigt at skabe gode oplevelser for vores patienter i en tryg atmosfære og forventer, at du vil bidrage til dette. 


Hvis du vil vide mere henvises til Roskilde Kommunale Tandplejes hjemmeside: https://tandplejen.roskilde.dk/     

Du er velkommen til at kontakte konstituerede overtandlæge Anya Phonwut på tlf.: 4631 7095 for at høre nærmere om stillingen.

Løn og ansættelsesforhold:
Aflønning i henhold til gældende overenskomst. Der indhentes straffe - og børneattest i forbindelse med ansættelsen.


Ansøgningsfrist:
Ansøgningsfrist senest d. 7. december 2023 kl. 12.00. Ansættelsessamtaler forventes afholdt d. 13. december 2023. 

Praktisk information
Oprettet:
15-11-2023
Udløber:
07-12-2023
Kviknummer:
LJA-85096793
Jobtype:
Fuldtid
Arbejdsområde:
Behandling og sundhed