11
11
 ledige stillinger på Tandlaegejob
30
30
 ledige stillinger i profiljob netværket
Gem annonce
Varde Kommunale Tandpleje

Varde Kommunale Tandpleje

|
Syd- og Sønderjylland
|
Indrykket 11-01-2022

Overtandlæge til tandplejen i Varde

Har du ambitionerne for fremtidens tandpleje? Og drømmer du om at stå i spidsen for en velfungerende tandpleje båret af engagerede medarbejdere?

Motiveres du af at gå forrest og stå i spidsen for kompetente medarbejdere, og kan du udøve tillidsbaseret ledelse og sikre motivationen, samtidig med at du i sidste ende står med det overordnede ansvar? Så kan det være, at skal du søge stillingen som overtandlæge i Varde.

Tandplejen i Varde arbejder efter visionen Sunde tænder et fælles ansvar og kan karakteriseres ved, at vi er fagligt kompetente og optaget af at give patienterne reelle valg. Det betyder, at vi er meget fleksible og tilgængelige og hylder den åbne og ærlige dialog både ind- og udadtil.

Om arbejdsopgaverne
Som overtandlæge har du det overordnede ansvar for hele Tandplejen, herunder både det faglige, det personalemæssige og det økonomiske ansvar.

Arbejdsopgaverne er mange, og nogle af de største og vigtigste er, at du skal stå i spidsen for den faglige kvalitetssikring og udvikling af en kommunal tandpleje med engagerede og dygtige medarbejdere. Det kræver, at du har fokus på kerneopgaven, og har gennemslagskraft til at udfordre den gængse arbejdsgang. Du skal vise og skabe retningen for medarbejderne og understøtte et godt fysisk og psykisk arbejdsmiljø.

Du kan selv være med til at præge opgaverne i stillingen, alt efter dine ønsker.

Vi forestiller os, at vores nye overtandlæge

  • Er faglig stærk og har flere års erfaring som tandlæge
  • Er udviklingsorienteret og ikke bange for at afprøve nyt
  • Har blik for kompetenceudvikling af alle Tandplejens faggrupper
  • Er tydelig og autentisk i sin kommunikation

 

Vi forventer, at du brænder for området og har gå på mod og drive til at stå i spidsen for en allerede velfungerende kommunal tandpleje og bringe os videre til næste niveau. Hertil kommer, at du har blik for faglige ledelse med patienten i centrum og kvalitet i opgaveløsningen, samt at du har fokus på at samarbejde med et blik for helheden.

Som leder i Varde Kommune forventer vi, at du kan identificere dig med kommunens værdier og ledelsesgrundlag.

Om os
Tandplejen består af 35 engagerede medarbejdere, der varetager tandpleje for ca. 10.000 børn og unge samt 130 voksne på en central klinik i Varde By. Herudover er det udelukkende profylakseopgaver, der varetages på skolerne i kommunen.

Tandreguleringsopgaven er netop udliciteret til en privat aktør men har til huse sammen med Varde kommunale Tandpleje, og der er et udbredt samarbejde til gavn for patienter, forældre og medarbejdere. Herudover varetages socialtandplejen samt en del af specialtandplejen på klinikken i Varde. Den administrative del af omsorgstandplejen, der p.t. er udliciteret, samt funktionen som tandlægekonsulent varetages ligeledes af Tandplejen.

Tandplejen er en del af området Børn og Familie, og spiller en central rolle i det forebyggende arbejde på børne- og ungeområdet.

Der er et velfungerende samarbejde med de andre afdelinger i Børn og Familie, såvel som andre samarbejdspartnere. Som overtandlæge forventer vi, at du går foran, og indgår i relevante tværfaglige sammenhænge og tilsvarende har blik for, hvornår andre skal inviteres ind i Tandplejens virke.

Kunne du tænke dig at høre mere om Tandplejen i Varde Kommune så videoen med jobopslaget: Video Tandplejen Varde Kommune .

Går du med tanker om at flytte til Varde Kommune? Så står Jobcenteret klar til at hjælpe din kæreste eller ægtefælle med at finde job. I Varde Kommune har vi også en bosætningskonsulent, som kan hjælpe med at guide dig og din familie. Du kan se mere her: Tilflytter Varde Kommune

Ansøgning og ansættelse
Til stillingen er der udarbejdet en job- og stillingsprofil, som du kan finde på kommunens hjemmeside.

Du er meget velkomment til at kontakte konstitueret overtandlæge Yildiz Tas Kara på telefon 24 60 59 82 eller Jens Peter Lund på telefon 51 23 63 15, hvis du vil høre nærmere om stillingen og om Tandplejen.
 
Ansøgning, CV og relevante bilag sendes elektronisk via linket på stillingsopslaget senest den 28. januar.

Første samtalerunde afholdes den 7. februar, og anden samtalerunde afholdes den 21. februar. Du skal besvare Garudas kompetenceprofil, og der vil blive indhentet referencer mellem de to samtaler.
 
Ved ansættelser kræves børneattest for ansatte, der skal arbejde med børn under 15 år. Attesten skal ikke sendes med ansøgningen.

Forventet tiltrædelse: 1. april 2021

Lønnen fastsættes med udgangspunkt i den gældende overenskomst.

Du har ikke knyttet nogen dokumenter til din ansøgning. Klik på 'OK' knappen nedenfor for at sende din ansøgning alligevel eller klikke på knappen "Annuller" og vedhæfte dokumenter, før du sender din ansøgning igen

Kontakt

Varde Kommunale Tandpleje

Lerpøtvej 50
Danmark
Praktisk information
Oprettet:
11-01-2022
Udløber:
28-01-2022
Kviknummer:
LJA-83212232
Jobtype:
Fuldtid
Arbejdsområde:
Behandling og sundhed
Beliggenhed
Gem annonce
Lignende job
AS3 Work&Care
Vejle, Syd- og Sønderjylland
Frist:
13-02-2022
AS3 Work&Care
Sønderborg, Syd- og Sønderjylland
Frist:
13-02-2022
AS3 Work&Care
Esbjerg, Syd- og Sønderjylland
Frist:
13-02-2022