6
6
 ledige stillinger på Tandlaegejob
13
13
 ledige stillinger i profiljob netværket
Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference
AS3 Work & Care

AS3 Work & Care

|
Østjylland
|
Indrykket 02-10-2023

Psykologer - Randers/Viborg & Aalborg

AS3 Work&Care

 

Brænder du for at gøre en forskel for mennesker med psykiske og/eller fysiske udfordringer? Og vil du samtidig elske at arbejde i et stærkt tværfagligt fællesskab med dygtige kolleger i en af Danmarks største psykolog-arbejdspladser?

 

Til vores center i Randers søger vi en psykolog, som i løbet af en uge også skal være enkelte dage på vores center i Viborg. Vi ser gerne, at du er autoriseret psykolog, men dette er dog ikke et krav. 

 

Til vores center i Aalborg søger vi en ny kollega, som skal være autoriseret psykolog.

 

SAMTALETERAPI SOM OMDREJNINGSPUNKT

I samarbejde med pensions- og forsikringsselskaber kommer du til at spille en betydningsfuld rolle i at behandle psykiske problemstillinger, der både kan være af privat og arbejdsrelateret karakter. 

 

Dine vigtigste opgaver bliver: 

  • Monofaglige korttidsterapeutiske forløb med voksne, hvor formålet er at øge kandidatens trivsel og forbedre arbejdskapaciteten. Derudover er der mulighed for at varetage forløb med børn og unge, der eksempelvis har stress, angst, depression, sorg, krise, lavt selvværd eller skolevægring.

  • Tværfaglige forløb med bl.a. fysioterapeuter, jobcoaches og speciallæge, hvor du vil være en del af længerevarende forløb med fokus på at forebygge eller forkorte en sygemelding. I tværfaglige forløb vil du som psykolog desuden have en koordinerende tovholderfunktion. 

 

Du kommer også til at arbejde med: 

  • Sparring på tværs af faggrupper 

  • Udarbejdelse af statusattester 

  • Psykologiske og tværfaglige vurderinger 

  • Screening mhp. differentialdiagnostiske overvejelser 

  • Pårørendearrangementer 

  • Trepartssamtaler, hvor kandidatens arbejdsplads inddrages som led i behandlingsplan 

 

VORES NYE KOLLEGA

Først og fremmest er du uddannet cand.psych. Du er motiveret for samtaleterapi og har erfaring med behandling af psykiske lidelser, gerne i både monofaglige og tværfaglige rammer. Også gerne inden for børn og unge-området, dog er dette ikke et krav. 

 

Du ser stor værdi i at samarbejde på tværs af fagligheder, og du er god til at bidrage med din egen faglighed, inddrage andres og tage ansvar for samarbejdet. Du trives med en høj grad af selvstændighed og autonomi i arbejdet.  

 

AMBITIØS OG VÆRDIBASERET VIRKSOMHED

AS3s kultur er professionel og uformel. Vores værdier ordentlig, forretningsorienteret og langsigtet gennemsyrer alt, hvad vi gør. Hos os kan du se frem til: 

  • Gode muligheder for faglig udvikling og sparring

  • At blive en del af et fagligt fællesskab i AS3 Work&Care, hvor vi har mere end 40 fastansatte og 180 freelance psykologer samt bl.a. fysioterapeuter, læger og jobcoaches tilknyttet. 

  • Fleksible arbejdstider og mulighed for at planlægge hjemmearbejde 

  • Grundig og målrettet introduktion på AS3 Academy for at sikre en god start. 

 

Som psykolog hos AS3 Work&Care bliver du en del af et stærkt fagligt setup, hvor kvalitetsudvikling, kvalitetssikring og høje standarder for psykologisk rådgivning danner rammen for opgaveløsningen. Faglig udvikling og opkvalificering af vores psykologer er vigtigt for os. Vi tilbyder derfor vores psykologer supervision med henblik på autorisation og specialistgodkendelse, psykologisk sparring og andre former for kompetenceudvikling fra vores kompetente fagteam, som jeg er leder for. 

- Christian Møller Pedersen, Fagchef hos AS3 Work&Care og specialpsykolog i psykiatri. 

 

Hvis du har lyst til at vide mere om, hvordan det er at arbejde som psykolog i AS3 Work&Care, så har vores kollega Christina Nordstrand Tingleffs sat nogle ord på sin oplevelse her.

 

ER DU DEN KOLLEGA, VI MANGLER?

Så upload dit CV sammen med en kort, motiveret ansøgning. Derudover skal dit eksamensbevis og autorisationsbevis medsendes. 

 

Ansættelse: Snarest muligt. 

Stillingstype: Fastansættelse, fuldtid eller deltid (minimum 30 timer). 

Lokation: AS3 Work&Care Centre i Randers, Viborg og Aalborg. 

Ansøgningsfrist: 11. oktober. Send dog gerne din ansøgning hurtigst muligt. 

 

Sted:

Midtjylland, Nordjylland

 

Udløbsdato:

11-10-2023

 

Kontakt:

Har du spørgsmål til stillingen, kan du kontakte HR Konsulent Anne Møller Gross på 24660593 eller rekruttering@as3.dk.

 

AS3 er en nordisk rådgivningsvirksomhed. Med mere end 30 års erfaring i at støtte mennesker og organisationer til at håndtere jobmæssige forandringer og transitioner, gør vi en forskel for det nordiske erhvervsliv og for de 30.000 personer, vi rådgiver hvert år i Danmark, Norden og internationalt.

Kontakt

AS3 Work & Care

Praktisk information
Oprettet:
02-10-2023
Udløber:
11-10-2023
Kviknummer:
LJA-85078349
Jobtype:
Fuldtid
Arbejdsområde:
Behandling og sundhed,
Konsulent og rådgivning
Beliggenhed