Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges.
Opslaget vises udelukkende som reference

Køge Kommune, Tandplejens Kontor
|
Tandlæge til barselsvikariat - Køge Kommunale Tandpleje
Køge kommunale Tandpleje søger fra d. 1.3.2022 eller snarest derefter en dygtig, engageret og gerne erfaren tandlæge til barselsvikariat på fuld- eller deltid, der har lyst til at præge Tandplejens fremtidige udvikling og vil bidrage med at skabe størst mulig tandsundhed til Køge kommunes ca. 14.000 børn og unge mellem 0 og 18 år.
Vi er en tandpleje med et højt ambitionsniveau og et stærkt fagligt miljø med fokus på at understøtte den faglige udvikling via fx kurser og videreuddannelse og vi praktiserer en hverdag med sparring og erfaringsudveksling.
Vi møder vores børn, unge, deres forældre og hinanden med anerkendende kommunikation.
Vi er meget optaget af god trivsel i tandplejen og vores arbejdsmiljø er præget af et velfungerende medarbejderteam på vores 2 tandklinikker og tandreguleringsklinik.
Vores journalsystem er TMT og Dental Eye er røntgensystemet.
Har du lyst til et job, der byder på både udfordringer og muligheder, så er vi en Tandpleje, der arbejder målrettet med høj faglighed, velorganiseret profylakse, evidensbaserede behandlingsmetoder og et Tandplejeteam af erfarne, engagerede og dygtige kollegaer.
Efter endt barselsvikariat kan der være mulighed for en fast stilling som følge af forventet patienttilgang i forbindelse med politisk vedtaget vederlagsfri tandpleje for de 18-21 årige
Samtaler afholdes løbende.
Vi foretrækker, at du sender din ansøgning online. Klik på Søg stillingen og vedhæft din ansøgning og dit CV.
Læs mere om Køge Kommune på www.koege.dk
Køge Kommune ønsker at fremme ligestillingen mellem mænd og kvinder uanset etnisk baggrund. Vi opfordrer derfor personer med dansk og anden etnisk baggrund at søge stillingen.
Spørgsmål
Har du spørgsmål vedrørende stillingen så kontakt venligst
Christa Nicolajsen Buch
Overtandlæge
christa.buch@koege.dk
56 67 28 40
Ansøgningsfrist:
27. januar 2022
kl.: 12:00