Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges.
Opslaget vises udelukkende som reference
Tandlæge til børne- og ungetandplejen i Odense
Vil du bidrage til at styrke tandsundheden blandt Odenses børn og unge?
Vi har brug for dig og for din stærke faglighed i tandplejen i Odense Kommune. Center for Tandpleje søger en eller flere dygtige og motiverede tandlæger, der vil være med til at gøre en forskel for børn og unge. Du kan have erfaring, eller er måske nyuddannet tandlæge med mod på at udvikle dig i et fagligt stærkt miljø med stor variation i opgaverne.
Om jobbet
I det daglige vil du være fast tilknyttet en af vores 8 lokale børne- og ungeklinikker i Odense, der favner et bredt og varieret børnegrundlag. Du vil derfor kunne møde alle niveauer af tandpleje i din hverdag, og vi sørger for, at du altid vil blive udfordret svarende til dit faglige niveau. Du vil desuden blive del af Center for Tandplejes netværk af erfarne og dygtige tandlæger, og der vil være et fortsat fokus på at understøtte din faglige udvikling via fx kurser og videreuddannelse.
Om dig
- Du er uddannet tandlæge med eller uden ret til selvstændigt virke
- Du går på arbejde for at gøre en forskel for tandsundheden blandt børn og unge
- Du har en anerkendende tilgang til børn og unge og deres forældre
- Du trives som del af et hold og ønsker at bidrage til et godt arbejdsmiljø
Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation.
Der mulighed for ansættelse på fuld tid eller deltid. Stillingen er med tiltrædelse 1. november 2023 eller snarest muligt derefter.
Vil du vide mere?
For yderligere oplysninger er du velkommen til at kontakte filialklinikleder
Mette Lund på 65 51 55 11 eller pr. e-mail mlun@odense.dk.
Læs mere om Center for Tandpleje på Center for Tandplejes hjemmeside.
Det praktiske
Ansøgningsfristen er 26. september 2023. Samtaler afholdes løbende og efter aftale.
Vedlæg venligst relevante uddannelsesbeviser til din ansøgning.
Om os
Center for Tandpleje er en del af Sundhedsforvaltningen i Odense Kommune og består af Børne- og Ungetandplejen, Tandreguleringscenter Fyn, Voksentandplejen, Socialtandplejen og den centrale administration. De tandfaglige områder er bemandet af dygtige og engagerede teams af tandlæger, specialtandlæger, tandplejere, klinikassistenter og tandteknikere, og sammen med den centrale administration er vi i alt 180 medarbejdere, som samarbejder og udvikler os med hinanden for at sikre den bedste service for borgerne.
Børne- og Ungetandplejen foregår på 8 lokalklinikker beliggende på skoler i Odense Kommune. Tandreguleringscenter Fyn varetager alle ortodontiske behandlinger til børn og unge fra fem fynske kommuner.
Voksentandplejen behandler omsorgspatienter fra Odense Kommune og specialtandplejepatienter henvist fra det meste af Fyn. Disse specialer er samlet på Grønløkkevej i Odense. Center for Tandpleje råder desuden over eget dentallaboratorium og egen røntgenafdeling og har en kirurgisk afdeling tilknyttet et fast narkoseteam.
Center for Tandpleje i Odense byder ind på de nationale dagsordner og har høje ambitioner for at være med til at skabe løsninger på det kommunale tandplejeområde.
Søg stilling
Odense Kommune betragter mangfoldighed som en styrke og opfordrer derfor alle kvalificerede til at søge uanset alder, køn, religion, etnisk tilhørsforhold og handicap.