12
12
 ledige stillinger på Tandlaegejob
40
40
 ledige stillinger i profiljob netværket
Gem annonce
Holbæk Kommunale Tandpleje

Holbæk Kommunale Tandpleje

|
Vestsjælland
|
Indrykket 11-05-2022

Tandlæge til Holbæk Kommunale Tandpleje

Brænder du for at udvikle dig som tandlæge og arbejde målrettet med sundhedsfremme og forebyggelse?

Pr. 1. august søger vi en tandlæge på fuld tid til vores dygtige team i Holbæk Kommunale Tandpleje. Der kan være mulighed for at aftale et andet timetal.

Holbæk kommunale tandpleje er en god og velfungerende tandpleje med ca. 50 medarbejdere, der prioriterer sundhedsfremme og forebyggelse højt, arbejder med en høj faglig kvalitet og i et samarbejde mellem alle faggrupper.

Vi tilbyder tandpleje til ca. 15 000 børn og unge fra 0 til 22 år.

I voksentandplejen er der tilknyttet ca. 125 omsorgspatienter og 25 socialtandplejepatienter. Vi er i gang med at udvikle voksentandplejen og søger en tandlæge, som har lyst til at indgå i dette udviklingsarbejde.

Vi arbejder efter principper fra den anerkendende tilgang samt den motiverende samtale, og lægger derfor vægt på evnen og lysten til at kommunikere med børn, unge og deres forældre samt voksentandplejepatienter og deres pårørende.

Vores fokus er løbende at arbejde med at videreudvikle behandlingsprincipper for non-operativ cariesbehandling og en sundhedsfremmende og forebyggende indsats.
Vi er en spændende arbejdsplads, hvor videndeling, faglig sparring og uddelegering er en del af tandlægernes daglige arbejdsform. Som tandlæge fungerer du som teamleder på klinikken, er overordnet ansvarlig for behandlingsplanlægningen og at dette opfylder Tandplejens faglige standarder.

Det er besluttet, at Tandplejen i Holbæk By samles på en nybygget klinik ca. ultimo 2023 og vi søger en kollega, som ønsker at indgå i og bidrage til denne spændende proces sammen med vores øvrige medarbejdere.
 

Vi tilbyder:

En stilling med spændende og afvekslende arbejdsopgaver inden for børne og unge tandplejen samt omsorgs og socialtandplejen. Vi prioriterer et kollegialt fagligt netværk med mulighed for daglig sparring og videndeling samt et godt arbejdsmiljø. Tandplejen er fuldt opdateret med tidssvarende udstyr indenfor patientjournaler, røntgen, endodonti osv.

Vi søger:
Tandlæge med bred klinisk erfaring, som er omhyggelig, engageret og har ambitioner om at udvikle sig. Desuden er det vigtigt, at du både kan arbejde selvstændigt og indgå i teams, samt ønsker at bidrage til den fortsatte udvikling af Tandplejen, herunder at du deltager aktivt i sparring, supervision og videndeling.

Løn- og ansættelsesvilkår:
Løn- og ansættelsesvilkår vil være i henhold til gældende overenskomst. Lønnen vil blive fastsat efter dine kvalifikationer.
 

Ansøgning:
Ansøgningsfristen er den 22. maj 2022.
Ansøgningen vedhæftes eksamensbevis, CV samt andre relevante bilag.

Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler tirsdag d. 7. juni 2022.

For yderligere oplysninger om stillingen kontaktes afd. leder Lise Brejner 72 36 80 35 eller overtandlæge Anne Kaae-Nielsen 72 36 99 57.

Alle kvalificerede ansøgere opfordres til at søge stillingen uanset køn, alder, handicap, etnicitet, politiske og religiøse overbevisninger eller seksuel orientering.

Holbæk Kommune er en kommune med en god balance med Holbæk By og de 17 lokalområder. Holbæk Kommune har ca. 72.500 indbyggere og 4.500 medarbejdere.

Holbæk Kommune har røgfri arbejdstid.

Holbæk Kommune er organiseret i seks kerneområder i stedet for traditionelle forvaltninger eller afdelinger som gør, at vi tilstræber at gøre op med strukturer og mønstre, som gør det bøvlet at yde en god og sammenhængende service. Kerneområderne kalder vi Aktiv Hele Livet, Arbejdsmarked, Uddannelse og Borgerservice, Læring og Trivsel, Social Indsats og Udvikling, Vækst og Bæredygtighed og Kultur, Fritid og Ungeliv. Kerneområderne understøttes af de tre stabsfunktioner Organisationsservice, Økonomi og Ledelsessekretariat og Kommunikation.

Du har ikke knyttet nogen dokumenter til din ansøgning. Klik på 'OK' knappen nedenfor for at sende din ansøgning alligevel eller klikke på knappen "Annuller" og vedhæfte dokumenter, før du sender din ansøgning igen

Kontakt

Holbæk Kommunale Tandpleje

Bispehøjen 2
4300
Holbæk
Tlf: 72 36 80 35
Praktisk information
Oprettet:
11-05-2022
Udløber:
22-05-2022
Kviknummer:
LJA-83600410
Jobtype:
Fuldtid
Arbejdsområde:
Behandling og sundhed
Beliggenhed
Gem annonce
Lignende job
Kalundborg Kommune - PPR
Kalundborg, Vestsjælland
Frist:
28-05-2022
AS3 Work&Care
Greve¤Holbæk¤Slagelse¤Roskilde¤Køge¤Næstved, Storkøbenhavn¤Vestsjælland¤Midtsjælland¤...
Frist:
22-05-2022