
Kolding Kommunale Tandpleje
|
Tandlæge til Specialtandplejen ved Kolding Kommunale Tandpleje søges
Kolding Kommunale Tandpleje søger en kompetent og selvstændig tandlæge til vores velfungerende og veletablerede Specialtandpleje.
Arbejdssted: Kolding Kommunale Tandpleje, Sygehusvej 6, 6000 Kolding.
Arbejdstid: Som udgangspunkt fra 21-35 timer. Ønskes andet timeantal, kan dette drøftes ved samtalen.
Ansættelse: Fastansættelse.
Ansættelsestidspunkt: 1. august 2022
Hvem er vi?
Specialtandplejen har til huse i vores Sundhedscenter. Afdelingen er indrettet med to klinikker med den nyeste teknologi målrettet patientgruppen. Der er desuden to opvågningsstuer, som blandt andet bruges i forbindelse med narkosebehandling, som udføres en gang om måneden i et velfungerende samarbejde med et fast tilknyttet narkoseteam.
Brugerne af Specialtandplejen er fysisk-, eller psykisk udviklingshæmmede eller har en anden diagnose. Patienterne i Socialtandplejen omfatter særlig udsatte borgere, som fx gadehjemløse.
Specialtandplejen er et team på 6 medarbejdere, som sammen driver en dynamisk og velfungerende hverdag, hvor patienterne og godt humør er i højsædet.
Kolding Kommunale Tandpleje har 65 medarbejdere fordelt på fire klinikker. Vi lægger vægt på, at der er et højt fagligt niveau i Tandplejen og vi udfører alle typer behandlinger, både non-operative og operative.
Hvem er du?
- Du er en faglig dygtig tandlæge, som brænder for at gøre en forskel.
- Du er udadvendt og klar i din kommunikation.
- Du trives i teamsamarbejde med kompetente kollegaer, men også i at arbejde selvstændigt som tandlæge.
- Du har evnen til at favne patienternes forskellighed.
Har du et ønske om at være leder for dit eget team og sætte dit præg på afdelingen, kan dette også være en mulighed.
Hvad kan vi tilbyde?
- Tandlægekollegaer, der altid er klar på kalibrering og sparring.
- Gode muligheder for relevant efteruddannelse.
- Dygtige klinikassistenter og tandplejere, der er vant til et højt niveau af uddelegering.
- Mulighed for at du kan sætte dit eget præg og egen retning på dit arbejde.
Ansættelsesvilkår:
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst. Lønnen fastsættes efter principperne om lokal løndannelse.
Hvis du skulle være interesseret eller har spørgsmål til jobbet: Kontakt Overtandlæge Chris Holm Christensen på telefon 7979 9491.
Ansøgningen sendes elektronisk via knappen ansøg.
Ansøgningsfrist: 6. juni 2022
Samtaler: Der afholdes samtaler i uge 24.
I henhold til Kolding Kommunes Personaleregler, vil der blive indhentet børneattest. Forud for ansættelse indhenter Kolding Kommune straffeattest, når loven kræver det, eller stillingen i øvrigt berettiger til det.